Kontorfællesskabernes fordele

Som nystartet virksomhed – større som mindre – kan det være svært at finde fodfæste på markedet, og én af de vigtige og nogle gange krævende første skridt er at finde en god base. Der er mange veje at gå i denne henseende, og det specifikke kontorbehov afhænger typisk af faktorer som virksomhedens størrelse, antal medarbejdere, særlige behov som eksempelvis mødelokaler og kaffemaskine samt geografisk ønske om base.

Korte frister i landets største byer

Èn af de rigtig gode muligheder, når det kommer til leje af kontorfællesskaber, er de såkaldte kontorhoteller. Her er overtagelsesfristerne ofte korte, og selv i landets største byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg er der ofte mulighed for at finde og rykke ind i virksomhedens nye kontorer meget hurtigt. En anden væsentlig fordel ved kontorhotellerne er, at virksomhederne – ved at leje sig ind på et kontorhotel – får mulighed for kun at fokusere på virksomhedens vækst og succes. Forhold som rengøring, wifi, telefonpasning og print tager hotellet nemlig hånd om.

F for fællesskab

Coworking og fællesskab er vigtige nøgleord i mange henseender, og især når man har med start ups, iværksættere og freelancere at gøre. Jo færre medarbejdere en virksomhed har, des større vil behovet for ekstern sparring og idéudveksling ofte være, og af den grund kan et coworking space være den helt rette løsning for dig. I coworking spaces deler man faciliteterne, og det tætte fællesskab, man indgår i omkring de praktiske ting, udvikler sig i rigtig mange tilfælde til også at dreje sig om de professionelle forhold.

Eksterne mødelokaler

Store mødelokaler med plads til mange mennesker på én gang er ofte en mangelvare – særligt for de virksomheder, der holder til i landets større byer. Det er de færreste, som har adgang til store mødelokaler internt i virksomheden, og derfor er markedet for udlejning af mødelokaler vokset støt i den seneste tid. Uanset hvor i landet du befinder dig, har du adgang til eksterne mødelokaler, som kan udlejes enten på dags- eller timebasis.

Skriv et svar